Nyt projekt i Børnebestyrelsen

8 - 12 årige

Læs mere

GOD HUND

- En fremmed flytter ind!

For de 4 - 10 årige og deres voksne

Læs mere Køb billetter

Babyborgen

En bastion af blødhed

0 - 15 måneder og deres voksne

Læs mere Køb billetter

HVEM BESTEMMER?

- om forskellighed og venskab

For de 3-8 årige og deres voksne

Læs mere Køb billetter

Tro, Håb & MAGI?

En forestilling om muligheder

5 - 10 årige og deres voksne

Læs mere Køb billetter

HVEM BESTEMMER? PÅ TURNÈ

- OM FORSKELLIGHED OG VENSKAB

For de 3-8 årige og deres voksne

Læs mere

Vi er igen i år med til bydelsfesten ‘Østerbroweekend’ og vi har altså sjov og ballade med i ærmet til både børn og voksne.

Vi skal nemlig pisse territoriet af med Børnebestyrelsen De Gyldne Hvalpe, for det er den sjoveste hundeleg, der findes.
Og I skal komme, for det er klogt, at more sig, det er rart at se og sludre med andre gode mennesker, det er godt for jer at være udenfor og vi har godbidder.

Kom forbi vores stand på pladsen og leg med og vuf hej.

Vi glæder os til at se en masse børn og deres voksne. 

Østerbro Weekend afholdes i weekenden 3.-4. juni 2023 i Fælledparken på P.H. Lings Allé (overfor Trafiklegepladsen).

Læs mere om alle de andre, der kommer her.

Arrangementet er graTIS og for alle!

Traditionen tro skal der være JUL PÅ ØSTERBRO. Det sker, som  altid, med Teater Hund på Krudttønden. I år spiller vi forestillingen FAKTISK BARE FRI hele to gange, og der vil efterfølgende være premiere på Børnebestyrelsens nyskrevede dramatiske tekster, der præsenteres som iscenesatte readings med professionelle skuespillere.

Derudover vil der emme af julehyggen i foyeren, hvor der sælges forskellige jule-delikatesser, mens der kan jule-klippe-klistres med bæredygtig genbrugsmaterialer.

PROGRAM FOR DAGEN

JULE-KREA-VÆRKSTED, løbende mellem kl. 10 og kl. 13.00.
Kom og lav en julesnor med flotte overskudsmaterialer fra Teater Hunds scenografi-værksted.Vært og krea-kunstner: Rikke PetersenDeltagelse i denne aktivitet er gratis og kræver ikke tilmelding. 

TEATER: FAKTISK BARE FRI: kl. 11.00-11.50 og 13.00-13.50.
Teater for hele familie, fra 5 år og op.
BILLETBESTILLING NØDVENDIG, og kan bestilles her

På scenen: Mathilde Eusebius, Ida Nørfelt Lund, Kristoffer Eriknauer og Marie Kildebæk
Instruktør: Line Paulsen.
Scenograf: Rebekka Bentzen

DRAMATIK AF BØRNEBESTYRELSEN: kl. 14.30-15.30Teater Hunds børnebestyrelse De Gyldne Hvalpe har udviklet tekster sammen med dramatiker Jane Rasch. Skuespillerne Ida Nørfelt Lund, Mia Lerdam og Kristian Holm Joensen vil sammen med instruktør Methe Bendix afprøve teksterne på scenen.
Krudttøndens hyggelig café vil dagen igennem sørge for et børne- og julevenligt traktement til rimelige priser.

Glædelig jul

JUL PÅ ØSTERBRO

Grafik: Robin Hart

Skoleklasser fra Østerbro kan helt ekstraordinært få en gratis filosofiworkshop, når de har købt billetter til forestillingen “FAKTISK BARE FRI – en musikalsk hyldest til de store følelser” på Krudttønden.

Filosofiworkshoppen er en udvidende efterbearbejdelse af forestillingen, som eleverne modtager på deres egen skole. Gennem filosofiske samtaler opnår eleverne større forståelse for, hvad de selv og andre tænker om vigtige spørgsmål, som de kender fra hverdagen. I denne kontekst knyttes spørgsmålene direkte an til de temaer, som kommer til udtryk i teaterforestillingen. Eleverne får derigennem også et indblik i, hvordan og hvorfor kunst og filosofi er relevante for deres eget liv. Eleverne erfarer, at de rykker sig og tilegner sig kompetencer inden for: At undre sig, stille spørgsmålstegn ved ellers givne emner og ikke mindst kritisk stillingtagen.

Teater Hund ønsker at udvide tematikkerne fra forestillingen FAKTISK BARE FRI og at give børnene på de Østerbroske skoler en indsigt og øjenåbner i forhold til accepten af at have store følelser og store armbevægelser. Det er ønsket at kombinationen af filosofi og teater – ud fra tematikken – kan vride og gøre op med oplevelsen af, at det er bedre at være lidt for lidt end lidt for meget. Og at vi måske snarere skal hylde de store følelser.

De filosofiske workshops varetages af filosof David M. Larsson. David er formand for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis og en del af organisationen Rum For Undren – filosofi for børn. Teater Hund har tidligere samarbejdet med David om filosofiworkshops, bl.a. i forbindelse med forestillinger, men også i projektet ”FILOSOFISK FØRSTEHJÆLP – i en coronatid”.

De 10 filosofiske workshops foregår på de enkelte skoler. Hver workshop varer 1,5 time (to sammenhængende lektioner). For at få en gratis filosofiworkshop, skal læreren kontakte Teater Hund, da der både skal bestilles billetter til forestillingen FAKTISK BARE FRI samt reserveres en dato til workshoppen.

Kontakt Teater Hund på vov@teaterhund.dk // +45 26 16 14 10

Dansk Teater fylder 300 år, og det bliver fejret på Teater Hund i samarbejde med vores Teater-Lærer-Netværk, når vi afholder 2 x huskunstnerforløb med henholdsvis 5. klasse på Østerbro Lilleskole, og 3. klasse på Øster Farimagsgade Skole.

Huskunstnerforløbet kalder vi HOLBERG I DAG? Det er to scenekunstneriske forløb med huskunstnerne Birthe Blåbjerg Jakobsen og Henrik Holmen. Eleverne skal skabe et scenisk univers, der udspringer af Ludvig Holbergs bagkatalog, hans arketyper og hans syn på samfundet.

Og hvorfor netop Holberg? Holberg er hovedpersonen og omdrejningspunktet, når Dansk Teater fejrer 300 år i september 2022. Det fejres landet over på forskellig vis. For Teater Hund er det vigtigt, at denne fejring ikke kun sker på voksenniveau, men at vi levendegør og finder ind til essen af, hvad Holbergs virke og tanker kan i dag i relation til børnene – fremtidens borgere og beslutningstagere.

Følg med på vores facebookside og på instagram, for at se billeder mm. fra forløbene.

Til årets bydelsfest ØSTERBRO WEEKEND i Fælledparken kan du, som en vaskeægte Teater Hund, deltage i en skattejagt, hvor der skal tisses med vandpistoler og spises hundekiks. 

Kom forbi vores stand d. 4.-5. juni på pladsen og leg med.

Vi glæder os til at se en masse glade børn og deres voksne. 

Østerbro Weekend afholdes i weekenden 4. og 5. juni 2022 i Fælledparken på P.H. Lings Allé (overfor Trafiklegepladsen).

Arrangementet er graTIS og for alle!

Forfatter og dramatiker Hanne Kvist underviser to 4. klasser fra Nørre Fælled Skole i at skrive dramatik. Hver klasse får en uges undervisning og to gange i løbet af ugen kommer 4 skuespillere samt instruktør/teaterleder fra Teater Hund & Co. og iscenesætter børnenes tekster.

“Der er som regel en del børn i en klasse, som har den indstilling, at det er kedeligt eller svært at skrive, og den tanke vil jeg gerne rokke ved. Det viser sig tit, at børn har nemmere ved at være kreative når de bruger kroppen; tegner og maler med store armbevægelser, eller som i vores workshop her, arbejder med kroppen og det fysiske udtryk i dramatiske øvelser.”
– Hanne Kvist, forfatter og dramatiker

Teater Hund & Co. ønsker, at eleverne i mødet med dramatikeren vil blive mere bevidste om deres egen skabende kreativitet. At de vil blive i stand til at arbejde med genren og desuden kunne opleve hvilken virkning deres ord kan have, når deres tekster bliver omdannet til levende historier i kraft af skuespillernes readings på scenen.  

Traditionen tro er der JUL PÅ ØSTERBRO med Teater Hund og venner.
Arrangementet foregår på Krudttønden, og er et én-dags arrangement fyldt med de lækreste juleaktiviteter.

I år præsenterer vi et jule-klimavenligt program, der byder på både teaterforestilling, smagsprøver, klimaforedrag, skattejagt, konkurrencer, krea-værksteder og meget mere.

PROGRAM FOR DAGEN:

11.00 – Teater Hund præsenterer forestillingen “50 FARLIGE TING (alle børn bør prøve)” af Live Art Danmark. Forestillingen varer 40 min. og er for alle over 4 år. Billetbestilling til forestillingen er nødvendigt. Læs mere om forestillingen her.

13.00 – KLIMAKYSSET fortæller om klodens tilstand og klimaets udvikling, ved vejrvært på DR1 og klimaformidler Nina Bendixen.

15.00 – ØSTERBRO MUSIKSKOLEs sangelever og deres lærer Iben Vestergård synger julen ind, og man er velkommen til at synge med.

Derudover vil der løbende være en masse aktiviteter, som man kan deltage i:
Miljøpunkt Østerbro – Idé-bod med fokus på selvforsyning og bæredygtig julemad. Miljøpunktet serverer lækre smagsprøver af bæredygtige kålretter, hvor der også er plantet smukke kål-planter, (som der var tradition for som juletræ i gamle dage og som har et meget lavere klimaaftryk end traditionelle juletræer.) Der er kål-quiz og kålsang!

Klimakysset har, udover klima-oplæg, også en krea-workshop for børn og voksne med inspiration til bæredygtig julepynt, når der pustes nyt liv i genbrugsmaterialer. 

Teater Hund
s børnebestyrelse De Gyldne Hvalpe arrangerer skattejagt på og omkring Krudttønden, og har løbende en kastebods-konkurrence med skønne præmier.

Glædelig jul – vi ses på Teater Hund

JUL PÅ ØSTERBRO er støttet af Østerbro Lokaludvalg

Teater Hund åbner teatersalen midt i prøveforløbet til forestillingen TÆNK ENGANG! – et humoristisk spil om tanker. 

Vi arbejder med udvalgte scener og publikum inviteres til dialog og interaktion, når instruktør Methe Bendix styrer slagets gang med de tre skuespillere på scenen.  

Temaet for forestillingen er tankens kraft, og hvordan vi måske kan styre vores tanker. Som supplement til de åbne prøver er der tilknyttet Filosofiske Familiesaloner, hvor man sammen med en filosof kan undersøge temaet. 

TID OG STED
Fredag d. 10. september kl. 10.30 og kl. 12.00 (primært for skoleklasser)
Lørdag d. 11. september kl. 11.00  (for private)

Tilmelding til ÅBEN PRØVE kan ske på mail direkte til Teater Hund: vov@teaterhund.dk