BØRNEMAGT I INDSKOLINGEN
Ved at lære sig selv bedre at kende og blive bedre til at aflæse andres følelser, får man stærkere redskaber til at navigere i livet – og ikke mindst i frikvarteret.
Læs mereVed at lære sig selv bedre at kende og blive bedre til at aflæse andres følelser, får man stærkere redskaber til at navigere i livet – og ikke mindst i frikvarteret.
Læs mereSæson 26/27
- OM FORSKELLIGHED OG VENSKAB
For de 3-8 årige og deres voksne
Læs mere2. - 13. marts 2027 på Teater Hund på Krudttønden
En bastion af blødhed
0 - 15 måneder og deres voksne
Læs mere Køb billetter17. marts 2027 - 11. april 2027 på Teater Hund på Krudttønden
- En fremmed flytter ind!
For de 4 - 10 årige og deres voksne
Læs mere Køb billetter9. - 16. september 2026 på Teater Hund på Krudttønden
- om forskellighed og venskab
For de 3-8 årige og deres voksne
Læs mere Køb billetter2. - 25. oktober 2026 på Teater Hund på Krudttønden
En forestilling om muligheder
5 - 10 årige og deres voksne
Læs mere Køb billetter
– Kan papkasser snakke?
– Kan man lege med luft?
– Kan alting opstå af ingenting?
Disse er blot nogle af livets store spørgsmål, som Hr. Søn og Fru Mor møder på deres udflugt. En udflugt til et sted, som umiddelbart ligner et knasende kedeligt papkasseland. Ingen legeplads, ingen træer og græsplæner, ingen pølsevogn – faktisk slet ingen ting, der hører til en RIGTIG udflugt.
Men heldigvis er ting ikke altid som de giver sig ud for at være, og overraskelser og finurligheder venter i horisonten. ALT kan pludselig ske! – og flere af livets store spørgsmål vendes på hovedet: Kan hele livet indfanges ved hjælp af et kamera? Kan nogle lyde være smukke for nogen og grimme for andre? Og kan en voksen have FOR travlt? Undervejs får vi bl.a. indsigt i en yderst livgivende Fru Mors bedrifter og i Hr. Søns tålmodige – og alligevel – realistiske måde at tackle udfordringerne på udflugten på.
Kom med på udflugten, for hvem ved… måske findes svarene!
Hr. Søn og Fru Mor – på udflugt er en sprælsk og humoristisk forestilling om at se anderledes og nyt på verden – og der er ingen tvivl: Teater Hund er på børnenes side.
Der var engang et land, hvor ALT gjaldt om at vinde.
Og hvis man ikke vandt, så tabte man.
De, der vandt, hed vinderne. Og de, der tabte, hed taberne.
Men så en dag…
Findes der måske andre muligheder? For hvad er en vinder? Og hvad er en taber? I virkeligheden? Og HVIS virkelighed?
Og kan man skubbe lidt til vinder-idealer og taber-klichéer?
Med humor og medfølelse undersøger vi konkurrencens væsen, og kommer med nye input, der finder vinderpotentialet frem i alt og alle og breder det lidt ud.
Præmieret af Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg i 2010
Produceret med støtte fra:
– Kunstrådets Scenekunstudvalg
– København Kommunes Scenekunstudvalg
– Bikubenfonden
– Tuborgfondet
Hvem gider dog lege Far, Mor og Børn hver dag, hvis det ikke er sjovt? Det moderne familieliv er ikke altid en dans på roser, hverken for store eller for små. Det kan være svært at leve op til at være barn i ”den perfekte familie”, når Mor er stresset, Far er sur, Læreren skrap og Pædagogen træt. Forestillingen tager på en overraskende og underholdende måde familiens hverdags-konflikter op til kyndig og kærlig behandling.
Kan man f.eks. skrue ned for forældre, når de skændes? Findes der en fjernbetjening, der kan mildne skældud? Kan man forære forældre noget mere tid? Kan man dø af for meget Nutella? Er TV farligt?
Hvad er de voksne egentlig for nogen dyr? Er de bare store børn? Og hvordan overlever man med én ELLER TO i huset?
En farverig og humoristisk forestilling hvor både børn og voksne genkender og kan grine ad sig selv og hinanden, og får noget at gå hjem med.
Hele familien får nu chancen for at kigge hjernen og nogle af dens mekanismer efter i sømmene i denne fortælling om tankens væsen og uvæsen.
”TÆNK engang!” er en farverig og tankevækkende forestilling om hvordan vi tænker og reagerer. Om gode venner. Om at blive drillet, -af andre, og ikke mindst af sig selv. Om at være udenfor. Om at vi selv kan påvirke en stor del af virkeligheden, hvis vi tør se på den.
Det afhænger alt sammen af, hvilke tanker vi lytter til, og hvordan vi fodrer dem.
Og hvad lever de mon egentlig af?
Mange af os går og er alt for hårde ved os selv. Både store og små kender til modgang som f.eks. at have svært ved noget eller at blive drillet. Og vi oplever at nogen hurtigt ryster den slags af sig, mens andre sættes helt i stå.
Hvorfor er det sådan?
Hvorfor er der nogen, der bliver mere kede af det end andre, når tilværelsen gør knuder?
Hvorfor er der nogen, der tager livet i stiv arm, og andre der tager det tungt?
Og hvad mon der er galt, når man i en alder af 43 år stadig ikke kan lave en firkant af modellervoks?
Forestilling er inspireret af Martin Seligmans bog ”Learned Optimism”. Martin Seligman er psykolog og tidligere formand for The American Psychological Association. Han forsker indenfor den forholdsvis nye ”Positive Psychology”, der fokuserer på mental sundhed frem for sygdom, og bogen handler blandt andet om, hvordan vi fra barndommen lærer mere eller mindre konstruktive måder at tackle livets og hverdagens svære situationer på.
Det er alt sammen et spørgsmål om, hvordan vi tænker. Vi tænker ikke bare automatisk, som vi gør. Vi har lært det. Vi kunne i stedet have lært noget andet. Og vi kan stadig aflære det, vi har lært. Og lære noget nyt!
Vi byder velkommen til en tur ind og ud af Annes hoved, i en forestilling der blander ord, fysik, visuelle optrin, koreografiske indslag, masser af humor og friskt stof til eftertanke.
Hvad er det, vi er bange for – og kan vi lære at gø lidt af det?
Hvem er denne ”Angst” egentlig?
Kan man fange den? Kan den tale?
Et humoristisk lærestykke om når vi har angst i livet.
Om nogle videnskabsfolk der – tilskyndet af egne hæmninger – beslutter sig for at komme til
bunds i hverdags-angstens mysterium og gør en interessant opdagelse.
I ”Sig Vov Til Din Angst” tages begreberne Angst og Mod under kærlig behandling i en varm, musikalsk og farverig fortælling med indslag af sjov fysik, humoristiske optrin og nyeste kollektion af stof til eftertanke.
Denne forestilling handler om hverdags-angsten, det vi hver især går og er bange for. Det der gør os små og ensomme og hæmmer os i at være den, vi er. Udover at være en kunstnerisk og underholdende oplevelse håber vi, at forestillingen kan så et frø, der kan hjælpe med at løsne op for små og store knuder i publikum. At sprede glæde, give håb og inspiration til mulig handling og vækst.
Der er nogen, der tror på Noget.
Og der er nogen, der ikke tror på noget.
Der er nogen, der tror på sig selv.
Og nogen, der ikke tror på sig selv
Der er nogen, der bare tror.
Hvad tror du?
Tro, Håb og MAGI? er en billedrig kavalkade, hvor Teater Hund både giver sig i kast med at flytte bjerge, fundere over religiøs krig, og hjælpe en ven, der har mistet troen på sig selv. En undersøgelse af tro, der måske kan rykke ved vores forestilling om livets sandheder og være med til at skabe muligheder frem for begrænsninger for børn og voksne.
Forestillingen er produceret med støtte fra:
Teater Hund fejrer sit niende år med denne jubilæumsforestilling, der sætter lup på de store dramaer der kan udspille sig inde i os små mennesker.
Privatdetektiverne Ruth og Rosa møder en mand, der har et problem. Nogen eller noget spænder ben for ham og gør livet tungt. Er det pure opspind, eller er det en verden¬somspændende mafia, der inficerer ham med negative tanker og idealer om at være perfekt? Og vil det lykkes Ruth og Rosa at løse mysteriet og befri manden?
En humoristisk, rørende og efterTÆNKsom forestilling for både små og store.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Bikubenfonden, Københavns Scenekunstudvalg, Frederiksberg Fonden og National Bankens Jubilæumsfond af 1968
Hører skytsengle ind under betegnelsen ”husdyr”?
Hvad er det, ham Flaske-Hansen peger på?
Og hvorfor tør Onkel Åge og Onkel Ib ikke rette sig efter det?
En sjov, varm og anderledes familieforestilling. Om drengen Erik. Om hans forældre, der ikke har tid. Om Onkel Åge og Onkel Ib, der har alt for megen tid, men ikke tør bruge den. Om en svær prøvelse i et mærkeligt land. Om en ny ven og nye muligheder. Og om at lære at lytte til sig selv
“Hvorfor ikke?” er en skæv og varm komedie om drengen Erik, der er eneste barn i en hverdag, hvor tiden bestemmer alt for meget. Derhjemme hos Mor og Far er der ikke nok af den. Hos onkel Åge og onkel Ib (som man ikke må kalde rotter, selvom enhver kan se, at de er det) er der så megen tid, at den nærmest er gået i stå. Om natten drømmer Erik om en anden verden, hvor alt er anderledes. Her er der tid til at lytte, tid til at lege og så er det dér, hans allerbedste ven bor. Men findes den verden overhovedet? Erik beslutter sig for at tage ud at lede. Det bliver en rejse fuld af mærkelige overraskelser, og da han vender snuden hjem, opdager han, at de to verdener ikke er så uforenelige endda.
Stilen i forestillingen er fysisk og legende, med en fantasifuld musikside, visuelle optrin og ikke mindst humor.
Forestillingen er produceret med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond og Københavns Kulturfond.