Nyt projekt i Børnebestyrelsen

8 - 12 årige

Læs mere

GOD HUND

- En fremmed flytter ind!

For de 4 - 10 årige og deres voksne

Læs mere Køb billetter

Babyborgen

En bastion af blødhed

0 - 15 måneder og deres voksne

Læs mere Køb billetter

HVEM BESTEMMER?

- om forskellighed og venskab

For de 3-8 årige og deres voksne

Læs mere Køb billetter

Tro, Håb & MAGI?

En forestilling om muligheder

5 - 10 årige og deres voksne

Læs mere Køb billetter

HVEM BESTEMMER? PÅ TURNÈ

- OM FORSKELLIGHED OG VENSKAB

For de 3-8 årige og deres voksne

Læs mere

ÅBEN er din nye festival på Østerbro og i Nordhavn.

Teater Hund & Co. er med-initiativtagere og med-arrangører af festivalen.
Under festivalen spiller forestillingen FAR, MOR & BØRN – HVER DAG! – vi tisser når vi tanker! på Krudttønden, og udenfor Krudttønden kan man opleve installationerne URBAN PUZZLE, som er et multifunktionelt byrumsmøbel, der er skabt af børn fra Strandvejsskolen og arkitekt og kunstner Johan Amhild.

Klik her for at læse mere om til ÅBEN

———-

ÅBEN er optimismen, der spirer i kølvandet på et lukket, virusramt forår. Det er symbolet på kulturens tilbagevenden på den levende scene – i overensstemmelse med alle nødvendige forbehold og med passende mængder håndsprit.

ÅBEN er en stræben efter at lære os selv og hinanden bedre at kende på tværs af lokalområdets spirende kulturliv. Men det er også en tilstand, der sætter kreativiteten i gang. ÅBEN inviterer til nysgerrighed på os selv og vores omverden.

ÅBEN er en hyldest til mangfoldighed og overraskende møder. Festivalens arrangementer opstår i samarbejder mellem kulturaktører og modpoler. Traditionsrige Østerbro og innovative Nordhavn danner rammen. Publikum, kunstnere, institutioner og virksomheder danner indhold. Bydelen er ÅBEN, og alle er inviteret med.

Vi åbner for første gang i weekenden den 11.-13. september 2020.

Kom, vær med, vær ÅBEN.

I den vilde bynatur på Gasværksgrunden på Østerbro kan københavnske skoleklasser i næste uge få sig både én på opleveren og nyt stof til eftertanke, når Teater Hund & Co. i samarbejde med filosof David Mark Larsson fra Rum for Undren tager dem med på en filosofisk rejse – selvfølgelig med afstand, sprit og i små grupper!

Teater Hund & Co har måttet aflyse en forestilling og gentænker nu sig selv i udendørs filosofi-teaterprojekt, der kan hjælpe børn til bedre at forholde sig til corona-hverdagen. Det forløb, børnene kommer igennem på en formiddag, vil indeholde både en introduktion til dét at filosofere, en corona-dans der pepper alle vores samværsregler lidt op, et lille skuespil med indlagte stop, hvor børnene filosoferer over indholdet, og en filosofisk spørgsmålsekspedition.

MANGE BØRN ER BANGE
Psykologer advarer om, at mange flere børn vil få angst og OCD pga. corona-krisen.
Teaterleder Methe Bendix og filosof David Larsson vil begge gerne være med til at give børn et mere nuanceret billede på vores tid lige nu og skabe rum for deres undren og filosofiske tanker – særligt i forhold til dét at være bange. De spørgsmål, der vil blive filosoferet over, og som det lille skuespil inspirerer til, vil f.eks. være: Hvad vil det egentlig sige at være “bange”? Kan man selv bestemme, om man vil holde op med at være bange? Hvad vil det sige at være modig? Kan man tro, at man er modig og tage fejl? Kan man være modig og bange på samme tid? Alt dette selvfølgelig uden at skabe yderligere bekymring – ønsket er, at alle vil gå fra oplevelsen med et lettere og varmere hjerte – og en udvidet ånd.

DET ER SKØNT ALLIGEVEL AT KUNNE LAVE NOGET, DER GIVER MENING
“Der er ikke noget, der er sort og hvidt. At støtte børn i at turde blive ved med at undre sig, og at kunne forholde sig til livet på en åben og filosoferende måde, tror vi er den største hjælp, vi kan give dem lige nu. Siden jeg læste filosof David Larssons avis-indlæg om filosofi i skolen for et par måneder siden, har jeg ventet på en anledning til at indlede et samarbejde. Vi arbejder begge med at udvide horisonter og inspirere til nærvær, og med forenede kræfter kan vi komme rigtigt langt. Jeg er så glad for, at vi i stedet for vores aflyste familieforestilling, som skulle spille lige nu, kan realisere dette projekt, og at vores tre, ellers corona-arbejdsløse, skuespillere kan hjælpe med det på en kunstnerisk og underholdende måde.” – siger teaterleder Methe Bendix.

DET ANALOGE STYRER!
I en tid, hvor flere og flere søger digitale løsninger, går dette projekt all-in på den analoge vej, da vi mener, det er teatrets og filosofiens natur, og dér, projektet kan gøre en forskel. Nærvær, rum, tilstedeværelse, refleksion, samvær, fællesskab og krop – på afstand. Dét er teatrets fornemmeste opgave: at lade publikum trække vejret sammen, åbne for alle sanser og opleve, hvordan kunsten og samtalen kan forandre og styrke individet – netop fordi det er i fællesskabet.

SAMARBEJDET MELLEM VIDENSKABEN OG KUNSTEN
For filosoffen er det sproget og tænkningen der fylder, mens kunstneren først og fremmest undersøger verden gennem æstetiske arbejdsformer og udtryk. Denne dobbelthed kan vi i samarbejdet bruge, så vi gennem en legende og eksperimenterende tilgang får børnene til at bevæge sig i spændingsfeltet mellem det sproglige, det visuelle og det æstetiske udtryk.

“Filosofi støtter børn i at tænke i forlængelse af hinanden samtidig med at deres evne til at tænke selvstændigt skærpes. På den måde bygger filosofien bro mellem det enkelte barn og fællesskabet”, fortæller David Mark Larsson, der især glæder sig over, at filosofi og teater kommer til at mødes under åben himmel. “Det bliver lidt ligesom at rejse i tidsmaskinen tilbage til det gamle Grækenland, hvor tankerne og de store dramaer også havde højt til loftet. Jeg er helt sikker på, vi i børnehøjde kommer til at genskabe noget af ånden fra dengang”.

OM DE TO PARTER I PROJEKTET
Teater Hund & Co. er Lille Storbyteater i København og er for nylig flyttet til Østerbro som bydelsteater for børn og familier. Teatrets særkende er forestillinger med dybde og humor, der behandler store
eksistentielle emner og inspirerer til håb, mod og handling.
David Mark Larsson er formand for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis og underviser i Rum for Undren, der er en organisation som arbejder for at skabe rum for børns undren og filosofiske tanker i såvel skoler og institutioner som i private og offentlige rum. Grundtanken hos Rum for Undren er, at filosofi bør tage afsæt i børns naturlige undren, som viser sig i deres møde med verden.

SKUESPILLERE Mette K. Madsen, Søren Bang Jensen og Folmer Gry Kristensen.
FILOSOF David Mark Larsson.
TEATERLEDER & INSTRUKTØR Methe Bendix
GRAFIKER Robin Hart
PR & KOMMUNIKATION Laila Skjerning
PRODUCENT Kenneth Gall

Filosofisk Førstehjælp er et samarbejde mellem Teater Hund & Co. og Rum For Undren.

CORONA-DANS
Melodie Åh Susanne vil du gifte dig med mig”  + “Totur til Vejle”

Nys i ærm, nys i ærm – spritte sine hænder 
Sid´ ved en skærm, sid´ ved en skærm – vink til dine venner 
Holde afstand, lidt rundt om dig selv 
Og så stene noget Netflix, og så kede sig ihjel.  

Én, to, tre så
si´r vi
hej 
Dumme virus gå din vej  
Glæd´ sig til at kramme, glæd´ sig til at kramme
Én, to, tre så si´r vi hej 
Dumme virus gå din vej  
Glæd´ sig til at kramme,
virus gå din vej!

 

 

TEATER HUND & CO. åbner som ØSTERBROS NYE BYDELSTEATER FOR BØRN OG FAMILIER med et brag af en åbningsdag på KRUDTTØNDEN D. 18. JANUAR KL. 11.15 – 16.00.

PROGRAM FOR DAGEN

11.15 – Velkomstdrik og hundekiks
11.30 – Velkomst v. teaterleder METHE BENDIX
Åbningstaler v. Kulturborgmester FRANCISKA ROSENKILDE og MARIANNE JELVED, MF
12.00 – HIMLEN KALDER JORDEN i Teatersalen, fra 5 år
12.30 – 15.30 – Servering af varme hunde (øko-hotdogs) ved pølsevognen
13.00 – TROMME KALLE i Stalden
14.00 – HIMLEN KALDER JORDEN i Teatersalen, fra 5 år
15.00 – ØSTERBRO MUSIKSKOLE i Stalden

Derudover kan man også møde karakterer fra nogle af teatrets tidligere forestillinger: ORMELÆGEN DJ-HUNDDEN NORSKE MEKANIKEROPDAG-ELSESUPERHELTEN HENNING HUND og BÆREDYGTIGE THERESE GLAHNØSTERBRO BILLEDSKOLE stiller op med et krea-værksted, som alle kan deltage i, og endelig kan man møde Teater Hund & Co.s børnebestyrelse DE GYLDNE HVALPE, når de afholder konkurrencer med fede præmier for både børn og voksne. Teatret sørger for varme hunde (øko-hotdogs) til de sultne og tørsten kan slukkes i Krudttøndens Café.


OBS: Billetbestilling til HIMLEN KALDER JORDEN d. 18. januar er nødvendig og kan ske ved at skrive til vov@teaterhund.dk (Billetterne er gratis)

ARRANGEMENTET ER GRATIS OG ALLE ER VELKOMNE!

Teater Hund & Co. inviterer til KÅL-JUL
ved Krudttønden lørdag den 30. november kl. 14.00 – 15.30

I tæt samarbejde med Miljøpunkt Østerbro og Langelinieskolen på Østerbro sætter vi fokus på juletraditioner og vores julemiljø.

Igennem tiderne har vores juletraditioner forandret sig, enten på grund af indvandring, inspiration, fattigdom, krige eller som nu miljø. For eksempel brugte man helt frem til slut 1800-tallet, blandt fattige folk og især i træ-fattige egne, en velvoksen kålstok som juletræ, og galskaben med at fælde et grantræ for en aftens fornøjelse i stuen vandt kun langsomt frem.

I ugen op til jule-eventen opfinder og kreerer 150 børn fra Langelinieskolens 1. og 2. klassetrin bæredygtigt og sjovt julepynt af genbrugsmaterialer, anført af skuespiller Therese Glahn fra Teater Hund & Co.
Therese og børnene vil under arbejdet med julepynten snakke om de mange måder man kan holde og forstå julen på, og børnene vil blive opfordret til selv at give bud på, hvordan vi kan passe på vores jord og samtidig have en sjov og dejlig jul. Måske vil de opfinde og forny traditioner til julen, der er lige så sjove og dejlige som de plejer, men mere miljøvenlige og inkluderende.

Afslutningen på denne uge bliver et offentligt familiearrangement ved Krudttønden den 30. november kl. 14.00-15.30, hvor Miljøpunkt Østerbro har plantet kål i de opstillede plantekasser og det opstillede kåljuletræ vil blive pyntet med genbrugspynten og indviet. Ved Krudttønden vil der være lidt varmt at drikke og smagsprøver på bæredygtig julemad tilberedt af Miljøpunkt Østerbro, der også giver bud på opskrifter til alternative og bæredygtige juleretter.

Mens smagsprøverne smages og det genbrugspyntede kåljuletræ beses, kan man få sig en snak om livet og julen og kloden med skuespiller Therese Glahn, der vil være iført det ultimative genbrugskostume – skabt af scenograf Julie Forchhammer og kun lavet af skrald og genbrugsmaterialer. Man vil også kunne deltage i én af Superhelten Henning Hunds små konkurrencer – såsom skraldekast.

Som optakt til arrangementet vil Langelinieskolens børn kl. 13.30 gå i procession med deres julepynt fra Teater Hunds lokaler på Østerbrogade 95 til Krudttønden, anført af Therese Glahn. Her vil Superhelten
Henning Hund – menneskets bedste ven – også støde til på sin minicykel og se, om der er noget, han kan hjælpe med.

Arrangementer er gratis, og alle er velkomne – store som små!

Arrangementet er støttet af ØSTERBRO LOKALUDVALG

Teater Hund & Co. har en børnebestyrelse.

De kalder sig for DE GYLDNE HVALPE og hver anden uge mødes de på teatret, hvor de er en legende og  inspirerende del af teatrets mange arbejdsopgaver, både kunstnerisk, kommunikativt og kreativt.  

DE GYLDNE HVALPE i sæson 2024/2025:
Malte, Vinzent, Roberto, Wilma, Dagmar, Walli OG MÅSKE DIG? Skriv til vov@teaterhund.dk hvis du vil høre mere.

HVAD LAVER DE GYLDNE HVALPE?
Den primære opgave for hvalpene er, at de skal bruge deres fantasi og finde på sjove ideer. De kommer også til at lære en masse om, hvordan et teater fungerer; de ser prøver på forestillingerne, samtaler med instruktør og skuespillere om hvordan forestillingerne skal være. De er med-udviklere af forskelligt PR materiale og laver også deres egne aktiviteter og konkurrencer. De er værter til premierer, de har produceret en række podcasts, og de udvikler underholdende konkurrencer og aktiviteter til teatrets arrangementer.

BØRNEBESTYRELSESMØDER i 2024/2025:
I sæson 2024/2025 ligger alle møder på tirsdage om eftermiddagen.
Vi mødes på Teater Hund & Co. kontor/workshopsal hver anden uge på Østerbrogade 95, 2100 Kbh. Ø
 

——-

I julen 2020 udviklede De Gyldne Hvalpe en adventskalender sammen med teatrets tilknyttede filosof, hvor de filosoferer over forskellige temaer. Lyt til alle fire podcast lige her:

PODCAST ADVENTSKALENDEREN:
1. advent DE GYLDNE HVALPE & EN GAVE TIL MOR
2. advent DE GYLDNE HVALPE & HVAD ER HUMOR?
3. advent DE GYLDNE HVALPE & HVAD ER MOD?
4. advent DE GYLDNE HVALPE & HVAD ER FÆLLESSKAB? 

MEDVIRKENDE i podcasten:
De Gyldne Hvalpe: Sigurd, Emil, James og Sarah
Filosoffen: David Mark Larsson
Fortælleren: Julie Rylander-Petersen
Musik: Anna-Kathrine Madelung Fries
Producent: Teater Hund & Julie Rylander-Petersen 

FRIT FALD er et dramapædagogisk forløb for børn i 3. – 4. klasse om at læne sig fremad – eller tilbage – og lade sig føre afsted – ind i fantasien. På 15 dage skaber eleverne et vibrerende univers af korte scener fyldt med karakterer der på forskellig vis transcenderer tid og rum; i drømme, tidsmaskiner, portaler og fabeluniverser.  

Huskunstnerforløbet afholdes på henholdsvis Kildevældsskolen og Østerbro Lilleskole, og som afslutning skal eleverne de sidste tre dage boltre sig i Teater Hund & Co. lokaler, og slutteligt lave en visning for deres forældre.

FRIT FALD bliver realiseret med støttet fra

I forbindelse med forestillingen HVEM BESTEMMER? afholder dramapædagogerne Anne Nymark & Maria Holst dramaworkshops med børn fra 3 – 8 år.

Børnene arbejder med forestillingens sceniske virkemidler og tematikker, og workshoppen er samtidig med til at styrke børnenes evne til at tænke og udtrykke sig æstetisk og kropsligt.

DEN DOBBELTE KOMMUNIKATION er et samarbejde mellem Teater Hund & Co., Filuren og Filiorum.
Alle tre teatre ønsker at sætte fokus på, hvordan man kommunikerer scenekunst direkte til børn, og hvordan teaterturen bliver en “top of mind”-aktivitet for børn på linje med svømmehallen og biografen.