Platons Hule

Mon der er liv efter TV?
for de 5-12 årige og deres voksne

Sæson 2013/2014

Der var engang en filosof, der hed Platon, der skrev en historie om nogle mennesker der sad inde i en hule og troede, at dét var den eneste virkelighed. Den historie har vi ladet os inspirere af til en nutidig filosofisk hverdagskomedie:
Søstrene Anne og Anne lever trygt i deres egen huleverden, med TV som eneste vindue. Men da de anskaffer sig et barn for at kunne komme med i deres yndlings TV-program, får de mere end de havde regnet med!
En fortælling om det trygge liv i sofaen, og om alt det, der måske er udenom. I Teater Hunds karakteristiske fysiske og visuelle spillestil fortælles der med humor, håb og eftertanke til både små og store.

Forestillingen er produceret med støtte fra: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for scenekunst, Wilhelm Hansen Fonden, Danske Dramatikere og Københavns Scenekunstudvalg.

Filosofiworkshops

I forbindelse med forestillingen var der mulighed for en tilhørende filosofiworkshop. Disse workshops blev udbudt i et samarbejde mellem Teater Hund og Filosofipatruljen.

Turné

“Platons Hule. Mon der er liv efter TV?” turnérer i hele Danmark i efteråret 2014

Praktiske oplysninger til arrangøren

Aldersgruppe: 5-12 år og voksne
Pris ex. moms: kr. 9.300 ved max. 80 pub. (min. 2 forestillinger).
kr. 11.200 ved max. 120 pub.
Refusion: Ja
Spilleareal (ex. pub.): Bred: 8. Dyb: 6,5 Høj: 3,75
Mørklægning kræves
Varighed: ca. 50 min.
Tekniske krav: 380 V, 3x16A

Gode råd til arrangøren – inden og når teatret ankommer til spillestedet.

Det er vigtigt, at der er mørklagt i teatersalen, når teatret ankommer til spillestedet.

Vi beder om at arrangøren stiller to hjælpere til rådighed, da der er meget praktisk og teknisk arbejde forbundet med at stille en forestilling op.

Hjælperne vil skulle (i samarbejde med skuespillerne og teknikeren):
være til rådighed ved teatrets ankomsttidspunkt
bære til og fra lastbil
lave forefaldende arbejde ved opstilling af scenografi
tage del i at pakke scenografien sammen igen og læsse lastbilen

Holdet på og bag scenen

Medvirkende: Anne Dalsgaard, Anne Abbednæs og Thomas Guldberg Madsen
Dramatiker og instruktør: Methe Bendix
Scenograf: Lea Burrows
Dramaturgisk konsulent: Jane Rasch
Koreografisk konsulent: Adelaide Bentzon
Lyddesigner: Erik Christoffersen
Lysdesigner: Sonja Lea
Videodesigner: Helle Lyshøj
Kostumer: Hanne Mørup
Tekniker og bygger: Jonas Møller Andersen
PR og kommunikation: Tine Selmer Bertelsen
Administration: Kenneth Gall

Teater Hund har en forunderlig evne til at tale til både børn og voksne i sine forestillinger. Det gør kompagniet også i den nye, humoristiske familieforestilling »PLATONS HULE. Mon der er liv efter TV?«……..Rigtigt sjovt for børn er netop forestillingens både afslørende, legende og magiske brug af green screen-teknik, som mange børn kender fra f.eks. besøg på Experimentarium. Meget velfungerende er scenografi, lyd- og lysdesign, og med The Doors’ klassiker »Break On Through To The Other Side« understreges forestillingens pointe om at komme ud af hulen og opleve verden og ikke lade sig styre og ensrette af medier og mode.