OpdagElse Efterår

Efterår
2-5 årige og deres voksne

11. - 15. oktober 2024 på Krudttønden

En helt igennem sjov og sansemættende oplevelse for de mindste
– TEATER 1 ★★★★

Du overraskes. Du forundres. Du rives med.
– KULTURKONGEN.DK ★★★★★

Får publikum – store som små – til at blive glade.
– TEATERAVISEN ★★★★

——————————


OM FORESTILLINGEN

Hvad er det for en kæmpe himstergims? Snige, snige. Liste, liste. Diing!! Hov? Den siger noget! Hvad kan den? Else elsker at snige sig ind på ting, få dem til at bevæge sig og forandre sig. Og ikke mindst elsker hun at lege!

Else går på opdagelse i et visuelt og musikalsk landskab af bevægelige former og medspillende lyde, hvor hun får skabt en fantasiverden, der viser sig måske slet ikke at være ren fantasi …

Tænd for sanseapparatet, skru op for hørebrillen og oplev når Theresa Lange Olesen som Else lader fantasien få frit spil i en legende, fejende og humoristisk sving-om med livet, hvor det usynlige bliver synligt, og det synlige magisk.

SPIL OG TANKEMATERIALE:
Til alle forestillingerne udvikler vi et nyt spil, som alle får når, de har set forestillingen. Spillene tager udgangspunkt i forestillingens tematik og forlænger teateroplevelsen på en klog og sjov måde. Derudover skabes der også et undervisningsmateriale / tankemateriale / sansemateriale – afhængigt af hvad der passer til målgruppen og forestillingsindholdet. Disse materialer kan bruges til forberedelse og/eller efterbearbejdelse, og kan frit downloades.

ALDERSGRUPPE
For de 2-5 årige og deres voksne

SPILLEPERIODE PÅ KRUDTTØNDEN
Efterår: 11. oktober – 15. oktober 2024
Forår: 25. marts – 30. marts 2025

VARIGHED
30 minutter

PÅ SCENEN: Theresa Lange Olesen
INSTRUKTØR OG DRAMATIKER: Methe Bendix
IDÉ: Anne Dalsgaard og Methe Bendix
SCENOGRAFI: Julie Forchhammer
LYSDESIGNER: Mikkel Jensen
LYDDESIGNER: Yann Coppier
TEKNIKER OG AFVIKLER: Nicolai Valet
BYGGER: Mads Hilden
KOMMUNIKATION: Rikke Petersen
BILLET: Laila Skjerning
ADMINISTRATION: Kenneth Gall

Forestillingen er produceret med støtte fra: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Københavns Kommune.