HVEM BESTEMMER?

To piger er blevet afleveret til pasning. To helt forskelige piger som ikke kender hinanden. Pasningen finder sted i noget der ligner en garage eller værksted – med to reoler fyldt med farverigt plastisk bestik, køkkenredskaber, gamle cykelhjul og en masse andet tingeltangel, et arbejdsbord og en gammel projektor.
Pasningen ”er” af en slags Big Brother-stemme, der giver pigerene små hint til, hvordan de skal interagere og hvad de skal lave. Men hvem af dem skal bestemme, når der ingen voksen er?
Den ene af pigerne er ordentlig og praktisk. Den anden er kreativ og impulsiv. De ligner ikke hinanden på nogle punkter, og den ene vil på mange måder bare gerne lege alene. Vi ser dem sorterer ting på bordet på pasningens opfordring. Den ene tager alle de flotte guld og sølv ting, og så giver hun den anden de såkaldte “grimme” ting. De ting der ikke passer ind. Den kreative pige tænder for projektoren, og pludselig er det de ”grimme” ting, der er de smukke. På projektoren skaber de smukke historier og den bliver brugt den hele stykket igennem.

Med denne fremgangsmåde lære pigerne at finde det interessante i hinanden. De opdager egenskaber, de egentlig gerne selv ville være i besiddelse af, og lærer at se udover sig selv. Pigerne møder hinanden på midten, og indser at papirklippet, som de hver især ser som henholdsvis en and og en kanin, sagtens kan ligne begge ting. De lærer, at vi som mennesker sagtens kan være både og.

Kreativiteten blomstrer, der skal leges og vigtigst af alt skal de begge to bestemme. I samarbejde får de skabt en skør leg til lækkert feel-good musik, der hurtigt får de yngste i salen op og danse. Særlig de sjove lydeffekter med perfekt timing gør lykke. Sammen får vi mærket næstekærlighed og et blomstrende venskab.

Anne Dalsgaard og Katharina Kamber formår at gøre forestillingen så legende fin og musikalsk oplysende.
Instruktør og dramatiker Methe Bendix har her skabt en helt igennem smuk, underholdende og relevant forestilling, der bestemt rykker børneteater til et helt nyt niveau.

‘Hvem bestemmer?’ er en fantastisk lille fortælling med uhyre mange gode pointer i børnehøjde. Den viser på den fineste og sjoveste måde, hvor forskellige vi mennesker er, og vigtigst af alt hvor vigtigt det er, at vi omfavner det fremmede og ikke lader os skræmme. Vi kan lære af hinanden og sammen blive bedre mennesker.
Alle børn, deres forældre, onkler og tanter – alle burde simpelthen se denne forestilling.

To små piger er sendt til pasning i et slags værksted. Et rum fuld af reoler, med dimser og dutter. Pigerne er ret så forskellige af sind, selvom de er ret så ens at se på. Men de kan lide hver deres form for ting og sager. Det er faktisk heldigt. Men pigerne skal lige lære at se det selv. Den enes skrald, bliver den andens guld – og der skabes og der bygges og hvem bestemmer ? Hvilken vinkel er rigtig ? Hvilket perspektiv giver den korrekte opfattelse ?

De to piger bruger hver en knap på scenen, og det bliver ganske magisk. De bygger først et stort ubrugeligt skellet, men pludselig går der flow i den, og pigerne får alle kander og vaser og dimser til at side fast, til en symfoni af et soundtrack og det bliver en helt vidunderlig dans og hule de skaber, netop som når børn, såvel som voksne er i leg, i flow – i spil. Man henrykkes som barn og som voksen.

De to skuespillere Anne Dalsgaard og Katharina Kamber spiller helt forfriskende godt. Stykket er utrolig seværdigt og stimulerende for børnene. Det kunne jeg mærke på børnenes leg uden for bag efter. De arbejdede sammen og fandt på. Flowet er tydeligt at se i skuespillernes kroppe og det er en fryd. Det er rart at samarbejde, og rumme hinandens forskelligheder og bygge på det.

Måske kunne man udbygge oplevelsen, med en workshop hvor man lige som pigerne på scenen, får lov at skabe billeder af ting i en projekter, eller byggede huler eller skulpturer af ting eller skrald. Man kan jo iht gøre det selv.

Teater Hund & Co. er netop ved årsskiftet blevet et nyt “lille storbyteater” – og Tillykke til dem – vi glæder os meget til at se hvad I mere finder på .

Vi giver 5 store stjerner og siger bare : “skynd jer ind, at se det”. Tillykke til instruktør og dramatiker Mette Bendix.

Stykket er for de 3-8 årige og vi så det på Annemone Teatret.