FILOSOFISKE WORKSHOPS TIL DIN KLASSE

BOOK EN FILOWORKSHOP TIL DIN KLASSE
2., 3., 4. og 5. klasse

SÆson 2023/2024

Vores filosofi workshops giver mulighed for at komme et dybere lag ned i forestillingens tematikker, i at se tematikken fra nye vinkler og måske få kastet lidt lys på blinde vinkler?
At filosofere videre er, udover en skøn forlængelse af teateroplevelsen, også indbegrebet Teater Hunds overbevisning: at et spørgsmål kan have mange forskellige svar og at svaret kan ligge i at turde stille spørgsmål.


Udover et undervisningsmateriale om egne grænser og et sjovt samtalespil om grænser, kan din klasse også få en filosofi workshop. Workshoppen tager udgangspunkt i forestillingen HVOR GÅR GRÆNSEN… HEN?

Filosofiworkshoppen er ledet af vores husfilosof David Mark Larsson, der har stor erfaring i at arbejde med børn.

David kommer ud til jer i klassen eller I bliver på Krudttønden efter forestillingen – vi finder ud af hvad, der passer os alle bedst. Sammen med David filosoferer I over forestillingens tematikker.

Du kan bestille workshoppen til din klasse, når du har købt billetter. Workshoppen er gratis ved køb af billetter til forestillingen HVOR GÅR GRÆNSEN… HEN? til klassen.

Workshoppen varer 2 lektioner og er for børn i 2., 3., 4. eller 5. klasse.

Vi har 9 FILOSOFISKE WORKSHOPS i alt, så det er først til mølle. Workshoppen skal ligge på en af disse datoer og man behøver ikke at have set forestillingen først. Workshoppen ligger i tidsrummet 9-15 og det ville være dejligt, hvis I kan samle 2 workshops på én dag, hvis I har været flere klasser inde og se forestillingen. Skriv dine dato ønsker til os – gerne flere muligheder, så vi kan få puslespillet til at gå op.

Mandag 18/3 – Ledig
Fredag 22/3 – Ledig
Onsdag 3/4 – (Formiddag ledig)
Torsdag 4/4 – (Eftermiddag ledig)
Fredag 5/4 – Fuldt booket
Mandag 8/4 – (Eftermiddag ledig)
Mandag 15/4 – (Formiddag ledig)
Onsdag 17/4 – Ledig

Skriv til vov@teaterhund.dk og book en workshop til din klasse.