Der var engang en… VIRKELIGHED

For de 5-12 årige og voksne

Sæson 2011/2012

Er der en Ulv med i Mary Poppins?
Er Rødhættes bedstemor træt fordi hun har været på kursus?
Har Christiane lagt stemme til Shrek i virkeligheden?
Er Virkeligheden i virkeligheden hvad VI gør den til?

Sarah, Anne og Christiane skal lave teater. Men de er ikke helt enige om, hvilken slags teater, børn skal ha’. De prøver alle at insistere på deres egen historie, men ender med at skabe en ny virkelighed sammen.

En forestilling om de forskellige virkeligheder, vi hver især går og mener, er den eneste rigtige, og om at skabe en ny sammen her og nu.
Med humor, alvor og musikalske koreografiske indslag lægges der op til en forrygende oplevelse for både store og små mennesker. For hvis livet i Virkeligheden er en scene, så lad os da lave den fede forestilling!

Filosoffen Ludwig Wittgensteins teorier om virkelighedsopfattelse har været udgangspunkt for forestillingen, hvor især idéen om, at ”Der findes noget, der ikke kan siges, kun vises” har haft stor betydning.

Holdet

Forestillingen er udviklet i samarbejde med de medvirkende
Manuskript: Methe Bendix og Hanne Kvist
Instruktion: Methe Bendix
Medvirkende: Anne Dalsgaard, Sarah Gottlieb og Christiane Bjørg Nielsen
Scenograf: Jacob Langaa-Sennek
Produktionsleder: Per Linderoth
Kostumier: Sofie Fribo
Lysdesign: Søren Knud
Lyddesign: Thomas Bolvig og Baldur Kampmann
Dramaturg: Jane Rasch
Tekniker og afvikler: Jonas Møller Andersen
Bygger: Gert Christoffersen
Plakat og grafik: Rebecca Arthy
PR & kommunikation: Tine Selmer Bertelsen
Administration: Kenneth Gall

Og en stor tak for hjælpen til:

Teater Vestvolden – for at huse os på deres værksted
Pernille Arvedsen – for viden og dialog om filosoffen Ludvig Wittgenstein
Ianke Firing – for maling af birketræerne til scenografien
Christina Aabro – for hjæpen på værkstedet
Lis Østergaard – for det strikkede tørklæde til Mary Poppins

Forestillingen er støttet af:
Statens Kunstråds Scenekunstudvalg
Københavns Scenekunstudvalg
Bikubenfonden
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968

Trailer

En sjov og fin forestilling om at lege, spille og samarbejde. Slapstick og forviklinger og børnegrin. Dejligt inspirende historie. Ideen er god. Scenografien er lækker. De tre skuespillere formår at holde selv de mest livlige drenge i syv-års alderen opmæksomme på, hvad der sker på scenen under hele forestillingen, og deres måde at bruge rekvisitterne på er både sjov og skæv.
Spillerne er skønne - Sarah Gottlieb er sød og sympatisk spejderpige, Christiane Bjørg Nielsen synger sin vilje igennem indtil hun må gemme sig i et telt med dårlig samvittighed og Anne Dalsgaard er den uforenelige ulv i hundekostume som både kan spille død og slå bedstemor ihjel med luft-motorsav (pluspoint for mod til ikke at være for pæn ved de små - mere af det!).
På stykkets 50 minutter holder de koncentrationen hos en sal fuld af børn og voksne og når snildt at fortælle en hel del! Tag ungerne med til Teater Hund.

Teater Hunds skæve forestilling »Der var engang en...Virkelighed« for de 5-12 årige plus deres voksne kommer vidt omkring i illusionens verden, og stiller samtidig spørgsmål om, hvad virkeligheden i virkeligheden er. Vigtigt i forestillingen er hele spillet om, hvem af pigerne der bestemmer og styrer og har mod på at prøve nye ting.
Lige siden instruktøren Methe Bendix sammen med skuespilleren Anne Dalsgaard for ti år siden startede Teater Hund, som gennem årene har høstet mange roser og priser, har målet været at skabe teater for børn af høj kunstnerisk kvalitet, der bibringer noget vigtigt om det at være menneske. Altid krydret med en universel humor, der rammer både børn og voksne. Det gælder også den nye forestilling.

Teater Hund kan få ethvert publikum til at logre. En skøn trio med tre meget forskellige personligheder, som både børn og voksne nyder at spejle sig i. Deres heftige gags imponerer med højtempo og skægge rekvisitter. Slapstick, så det bjæffer.

Spektakulær jubilæumsforestilling. Med forrygende tempo og et godt greb i publikum fremføres nogle vidunderligt vidtløftige udgaver af ’Rødhætte’ og ’Prinsessen på ærten’. Et skægt skalkeskjul for forestillingens egentlige ærinde at stille skarpt på vores opfattelse af virkeligheden.
Forestillingens enkle form appellerer stærkt til publikums meddigtende fantasi.
Men samtidig er de medvirkende suveræne til med få midler at sætte fest og farver på spillet og skabe imaginære ting på scenen. De repræsenterer virkningsfuldt hver sin persontype helt ud i kostumer og spillestil.