FILOSOFI & TEATER

Hvad kan man bruge det til i undervisningen – og hvordan kan det kombineres?
Særarrangement for lærere

30. april 2020 på Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 Kbh. Ø

DATOEN FOR ARRANGEMENTET VIL MULIGVIS ÆNDRE SIG, ALT EFTER CORONA-SITUATIONEN I LANDET. VI OPDATERER LØBENDE.

”Filosofi i skolen kan lære børn, at ikke alt skal have et facit” (Politiken 29.01.2020).
Det er overskriften i en artikel af filosof David Mark Larsson, hvor han understreger vigtigheden i at skabe rum for børns undren.

Med afsæt i Teater Hund & Co.s arbejde med store eksistentielle temaer for børn er det interessant at kigge nærmere på, hvordan kunsten og filosofien i kombination med hinanden kan åbne op for nye tankebaner og horisonter.

Teater Hund & Co. inviterer til en inspirerende samtale om, hvordan man i undervisningen får gavn af og udfolder en teateroplevelse med brug af æstetiske læreprocesser og filosofisk tænkning. I den forbindelse har teatret indledt et samarbejde med filosof David Mark Larsson, som er en af kræfterne bag Rum for Undren, der bl.a. udvikler undervisningsmateriale, afholder workshops og tilbyder uddannelsesforløb vedr. filosofi med børn. I samtalen lægges der vægt på de forståelser og perspektiver, som en teaterforestilling kan bidrage med i forhold til at udfordre, inspirere og nuancere elevernes egne tanker. F.eks. hvornår er man lykkelig og handler livet mon om at blive det?

Filosofi med børn handler ikke om at fylde børns hoveder med tanker, men om at slippe den undren løs, der allerede rumsterer i dem. Det er der rig mulighed for i teatret og i klasseværelset, hvis vi lader fantasi, leg og alvor smelte sammen med filosofien som bindeled.

Arrangementet henvender sig til lærere i indskoling og mellemtrin (børn 5-12 år) og alle interesserede.

PROGRAM FOR DAGEN*

14.30-15.20: Visning af forestillingen “Den Store Jagt på Lykken”.
15.20-15.35: Kaffe og kage
15.35-16.35: Samtale med filosof David Mark Larsson om at arbejde med filosofisk
tænkning i børnehøjde med udgangspunkt i forestillingen.
16.35-17.00: Oplæg ved teaterleder, dramatiker og instruktør Methe Bendix om baggrunden for teatrets forestillinger, arbejdsmetoder og præsentation af næste sæsons temaer.
17.00-18.00: Afrunding med et glas vin og lidt at spise

*OBS: Hvis man ikke kan nå at se forestillingen, og ikke har tid til at deltage i
afrundingen, er det også helt ok at deltage fra 15.30 – 17.00!

ARRANGEMENTET ER GRATIS, MEN TILMELDING ER NØDVENDIG
 vov@teaterhund.dk senest 16. april

Læs mere om Rum For Undren her